I 2004 blev der indført individuel måling af fjernvarmeforbruget i ca. 550 lejligheder under det kommunale svenske Herrljunga Bostäder. Det var revolutionerende, for individuel måling og betaling for varme og vand er stadig et nærmest ukendt fænomen i Sverige. Derfor har vi besøgt pionererne i den lille by Herrljunga nordøst for Gøteborg.

Der var udbredt skepsis, og vi har stadig en lille hård kerne på omkring 20 beboere, som er indædte modstandere af den individuelle måling og afregning. Nogle i en sådan grad, at de nægter at betale regningen, og formentlig ender det i retssager. Men i dag er flertallet meget glade og tilfredse med ordningen, ikke mindst fordi de nu selv kan bestemme, om de vil bruge løs og betale regningen, eller om de vil spare lidt og i stedet bruge penge på noget andet end varme,” siger adm. direktør Birger Sjöberg, Herrljunga Bostäder.

”Vi blev opmærksom på ”det danske system” med forbrugsmåling gennem en annonce fra ista i bladet ”Bofast”, som er et magasin til lejerne i almennyttige boliger. Og vi var ikke et øjeblik i tvivl om, at det var noget, vi burde undersøge nærmere. Vi befandt os nemlig i en helt uholdbar situation, hvor forbruget af varme steg kraftigt år for år.

Varmeregningen bare steg og steg
”Det er jo begrænset, hvor meget man kan lade huslejen stige, derfor måtte vi se os om efter en løsning, som kunne ændre beboernes vaner. Forholdet var nemlig det, at ganske mange blot lukkede vinduerne i lejligheden op på vid gab, når der blev for varmt. Det var lettere end at regulere på radiatorens termostat. Og prisen var jo den samme, da varmeudgiften var inkluderet i den faste husleje. Varmeregningen udgjorde derfor en stadigt stigende og uforholdsmæssig stor del af boligforeningens samlede budget, og begrænsede vores økonomiske muligheder for at gennemføre nødvendigt vedligehold af vores ejendomme.”

Siden varmemålingen blev indført har der været en besparelse i varmeforbruget på mellem 10 og 15 pct. ”Og det skal ses i forhold til udgangssituationen, som var et stadigt stigende forbrug,” understreger Birger Sjöberg.

Voldsom debat
”Det rejste en stor debat blandt lejerne, i lokalområdet og i medierne, da vi meldte ud, at vi ville indføre individuel måling. Det var vi forberedte på, og havde sammen med ista udarbejdet en brochure, som blev delt rundt til samtlige husstande. Ikke alene i vores egne ejendomme, men til hver husstand i byen. Den forklarede kort og klart, hvad der var formålet, og hvad vi kunne lære af erfaringerne i Danmark.
       Vi havde informationsmøder for beboerne i 2003 og desuden møder med lejernes organisation. Herfra fik vi fuld opbakning til projektet, bl.a. fordi man fandt det mere retfærdigt, at hver lejlighed betaler for sit eget forbrug, og at de der opførte sig fornuftigt – og tænkte på miljøet – ikke skulle være med til at betale for de, der bare brugte løs.”

Hver lejlighed blev undersøgt
For at fjerne utryghed og bane vejen for forståelsen for individuel måling, blev samtlige lejligheder efter aftale med lejernes organisation gennemgået med varmefølsomt udstyr, så vi fik et præcist billede af isoleringstilstanden – som bebyggelsernes alder taget i betragtning, var god - og hvor der kunne sættes ind med forbedringer til gavn for de enkelte lejere og for miljøet. Resultatet er blevet en meget præcis plan for vedligehold, der skal udføres. Og da vi nu ikke længere bruger mange penge på at fyre for fuglene, kan vi i stedet bruge dem på forbedringer, som igen er med til at sænke beboernes varmeforbrug og dermed potentielt deres varmeregning.
       Vi ser frem til, at det bliver muligt for hver enkelt lejer løbende at følge sit forbrug via internettet i hvert fald på månedsbasis. Det er et krav fra vores side, at det sker inden for længe.

Mange vil følge os
”Det er altid svært at være de første, og individuel måling er stadig et emne, der drøftes i byen. Men vi er ikke i tvivl om, at vi traf den rigtige beslutning, ligesom jeg er overbevist om, at mange andre vil følge i vores fodspor både på grund af klimadebatten og på grund af stigende energipriser. Vi har allerede haft flere på besøg, som gerne ville kigge nærmere på vores system for at se, om det er et eksempel, de skal følge.
       I forbindelse med nybyggeri af almennyttige og kommunalt ejede udlejningsejendomme, bliver individuel måling og afregning dog stadigt mere udbredt, selvom der desværre endnu ikke er nogen lovgivning på området i Sverige”.

Fakta:

• Prisen på fjernvarme er 0,92 kr. pr. KWh
• Prisen på elektricitet er 1,11 kr. pr. KWh, hvoraf 59 øre er skatter og afgifter.
• Hvis vi tager forskellen i valutakurs i betragtning koster en KWh i Sverige 0,78 danske kr., mens den i Danmark hos DONG Energy ifølge hjemmesiden medio februar 2009 koster 1,93 kr./kWh. En KWh er med andre ord 1,15 kr. dyrere i Danmark.